Svedige hænder...
2023-06-15 06:44Hej med jer.
Det er tidlig morgen en varm sommermorgen i juni, og klokken er kun 0615.
Jeg har aldrig haft så travlt som jeg har nu.
Op alle hverdage kl 6, for at sende billeder og film ud til mæglerne jeg servicerer, og dernæst i skole med børnene, og så afsted på opgaver.
Lige pt arbejder jeg 6-7 dage om ugen, og knokler så sveden springer. Det er skønt.
For bare et år siden, hvor jeg var ansat i et firma, der lavede boligfotografering, havde jeg aldrig kunnet se mig selv lave det jeg laver, som selvstændig, på fuldtid. Det var jeg for magelig og tryghedssøgende til.
Men flere omstændigheder gjorde, at jeg sagde op i firmaet. Jeg var god til mit arbejde, jeg var vellidt blandt kolleger og kunder, men alligevel tog jeg springet som selvstændig.
Og hvorfor så det?
Hvad er det der gør, at man som lønansat klipper snoren til ferie, fast pension, firmabil og alt det andet trygge?
Udefra set, så kan det virke fuldstændig vanvittigt, men set fra mine øjne, så er det bedste jeg har gjort for mig selv i hele mit erhvervsliv.
Jeg er i øjeblikket i gang med at forberede et foredrag, som jeg regner med er færdig i efteråret 2023.
Er du lun på det med at være selvstændig, så hold øje med vores side, så kan du komme med til et foredrag.
God dag derude,
De bedste hilsner fra Kim.